Undervisning og kurser

Jeg har mange års erfaring med at tilrettelægge korte eller længere undervisningsforløb. Jeg tilbyder en dynamisk og kvalificeret undervisning, hvor børn og voksne arbejder med billedkunst og keramik i bred forstand. Jeg lægger vægt på at give deltagerne et rum til fordybelse, hvor de udover at tilegne sig håndværksmæssige kundskaber kan bruge fantasien, eksperimentere og få styrket det personlige udtryk.

FOF

Jeg samarbejder med FOF omkring voksenundervisning og har løbende kurser fredag formiddage i moduler af 10 mødegange i mit dejlige værksted. Derudover kan der arrangeres andre undervisningsforløb af kortere eller længere varighed. Kontakt mig og hør nærmere.
Se også på www.fof.dk

Virksomheder , foreninger og mindre grupper

Der er også mulighed for at lave en fælles udsmykning til virksomheden under kyndig vejledning af professionel kunstner.
Processen skaber en unik oplevelse, fællesskab og et værk, som kan beundres og udsmykker virksomheden. Der er også mulighed for, at hver deltager laver et værk til sig selv. Kunstprojektet tilpasses specielt til jeres virksomhed, medarbejder eller gruppe. Kontakt mig for mere information.

Billedkunstskolen for børn

Billedkunstskolen er lukket pga besparelser, men har du ønsker om undervisning for børn kontakt mig.


Keramiker for en dag.

Henvender sig til både børn og voksne, som gerne vil prøve at arbejde med leret nogle få timer og fremstille sit eget lille kunstværk på et professionelt værksted.
Alle kan være med. Kontakt mig og hør nærmere om mulighederne for dig/jer og aftal tid.

Skoleprojekter

20 års erfaring med undervisning/projektarbejde i ordningen 1/1 kunstner til ¼ pris kulturaftale Nordjylland. Vi har lavet mange udsmykninger i samarbejde med børn i Nordjylland.
Kan søges af skoler og aftales senest juni hvert år.
Se mere på www.bmmk.dk
Frøsig Keramik & Galleri
/v Irene Frøsig
Skagensvej 252
9970 Strandby
 
MOBIL   +45   20 94 19 20
MAIL   frosig@mail.tele.dk
WEB   www.froesigkeramik.dk